Om Stoisk
Beliggenhed i Nordsjælland, hvor sund og hav møder strand, skov og begyndelsen på den danske told-stat, med kanon-ild og sagn - lige ved Helsingør og Kronborg.Tiderne har ændret sig, men vi skal alle igennem skat, moms og alt papirnusseriet.
Har du brug for en til at hjælpe med dit kontorhold, så kontakt mig på email (se nedenfor). Jeg kører i det meste af Nordsjælland er født og opvokset i Helsingør, så jeg kender folket og området godt. Min morfar var sjakbajs på værftet, min far var elektriker og min mor var revisor - og lige dé evner har jeg så overtaget.
Debitor service:
- Hjælp med at udforme tilbud, beregne, skrive til nordiske/engelske kunder.
- Fakturering, bogføring
- Registrering af kundebetalinger
- Inddrivelse, korrespondance med advokat mv.
Kreditor service:
- Registrering af leverandør faktura, bogføring
- Betaling jf. betalingsbetingelser med danske og internationale betalingsmetoder.
- Forhandling af betalingsbetingelser, korrespondance med, og servicering af danske og udenlandske leverandører.
- Gennemgang af evt. revisorkrav ifm. godkendelse af leverandørfaktura.
Finansbogholderi:
- Gennemgang af eksisterende bogføring, kontoplaner mv.
- Periodiseringer, Hensættelser, Afskrivninger, Nedskrivninger, Opskrivninger, kursregulering og evt. gennemgang af regnskabspraksis og arbejdspapirer.
- Klargøring til revision
- Gennemgang af ekstern dokumentation, til brug i afstemninger og årsrapport.
- Gennemgang af procedurer ifm månedsluk, årsluk eller blot en samtale om hvad der evt. forventes af materialet første gang der sendes ting til revisoren.
Periodevise rapporteringer:
- Månedsmoms, kvartalsmoms og halvårsmoms
- A-skat, AM-Bidrag
- Importmoms, Intrastat?
- Måske en likviditetsrapport? Ved du hvornår på året du mangler penge, og hvornår du kan afdrage ekstra?
Nede på jorden
Har du brug for en som tager sig af dit regnskabsmateriale med jævne mellemrum - det behøver ikke være raketvidenskab - selvom vi i branchen har nogle fagudtryk som vi er gode til at bruge. Det vil give dig tid til at tage dig af det du er god til, også selvom du måske ikke er en ørn til papirnusseriet.Jeg har 15 års erfaring fra mange forskellige virksomheder - også Danmarks største - og arbejder med fast timesats.
Der er næsten ingen opgave jeg ikke har været inde over, så hør om jeg kan hjælpe - og fordi jeg er service mindet, så har jeg ikke et problem med at finde en anden som kan hjælpe om jeg ikke selv kan. Det er vigtigt for mig at du er tilfreds, også selvom jeg en sjælden gang må sige nej tak.
Og så har jeg altid arbejdet under tavshedspligt. Det er vist branche-standard :)
Mentor
Har du behov for at få kastet et blik på din økonomi, bofællesskab eller lære dit barn om budgetter og ÅOP?Skriv en email - det kan være jeg kan hjælpe!